Inflationen i Danmark, Europa og i USA ser ud til at have toppet, men inflationstallene er fortsat langt højere end centralbankernes målsætning. Her dykker vi ned i udviklingen i inflationen.

Sådan har inflationen udviklet sig i 2022 og 2023

Det er næppe mange, som har kunnet undgå at mærke de voldsomme prisstigninger, vi har oplevet siden coronakrisen. Til at begynde med var det særligt priserne på gas, benzin og fødevarer, som steg markant i løbet af 2022, men efterfølgende er energipriserne faldet en del, hvilket har bidraget til, at inflationen er begyndt at falde.

Pengejournalen har tidligere beskrevet, hvorfor priserne er steget så meget, og hvilke typer af forbrug som inflationen rammer hårdest. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan inflationen har udviklet sig i Danmark i løbet af 2022 og 2023.

Som man kan se af nedenstående tabel, var inflationen i Danmark i april 2023 5,3 pct.

Hvad er inflation?

Inflation er et udtryk for generelle prisstigninger på varer og tjenesteydelser. Det modsatte af inflation er deflation, altså når priserne generelt falder, som de generelt gjorde i euroområdet under finanskrisen i 2009.

Inflation medfører, at købekraften for valutaer som kroner, dollar og euro forringes. Man kan altså kort sagt købe mindre for en hundredekroneseddel i dag, end man generelt kunne for ét år siden.

Inflationen måles konkret ved inflationsraten, som dækker over den procentvise stigning i priserne på varer og tjenesteydelser. Det er centralbankerne, som har til opgave at forsøge at styre inflationen, og Den Europæiske Centralbank har konkret et inflationsmål på 2 pct. Det vil sige, at inflationen i gennemsnit skal stige 2 pct. om året.

Den målsætning er på ingen måde opnået i 2022 og 2023, hvor mange eurolande har kæmpet med rekordhøj inflation. Dog er inflationen pt. inde i en faldende trend – omend fortsat langt fra centralbankernes målsætning på 2 pct.

Hvor meget er inflationen steget?

Lad os nu se på, hvor meget inflationen i Danmark er steget.

Som man kan se af nedenstående data for de seneste 12 måneder, har inflationen været langt over målsætningen i perioden. Således toppede inflationen på 10,1 pct. i oktober sidste år, hvilket er markant højere end den generelle tommelfingerregel om, at inflationen højst skal være 2 pct. om året.

De seneste tal for inflationen i Danmark er for april 2023, hvor inflationen var 5,3 pct. Med andre ord var priserne i marts i år i gennemsnit 5,3 pct. højere end året før.

Et andet mål for inflationen er den såkaldte kerneinflation, hvor man ekskluderer prisudviklingen for energi (f.eks. gas og olie) og fødevarer. Kerneinflationen var 6,1 pct. i Danmark i april 2023.

På den lange bane følger inflationen i Danmark nogenlunde inflationen i euro-området, fordi den danske krone er bundet op på euroen. Derfor kan den danske Nationalbank ikke føre en selvstændig pengepolitik, men er afhængig af pengepolitiken, herunder rentesatserne, fra ECB.

Måned	Inflation i Danmark i pct.
april 2022	6,7
maj 2022	7,4
juni 2022	8,2
juli 2022	8,7
august 2022	8,9
september 2022	10,0
oktober 2022	10,1
november 2022	8,9
december 2022	8,7
januar 2023	7,7
februar 2023	7,6
marts 2023	6,7
april 2023	5,3

Når inflationen er høj og uforudsigelig skaber det dårlige vilkår for samfundsøkonomien, fordi private borgere og virksomheder har dårlige forudsætninger for at planlægge økonomiske beslutninger, herunder investeringer.

En høj inflation kan også føre til en samfundsøkonomisk krise, fordi borgere og virksomheder får svært ved at betale deres regninger, hvilket kan medføre tab for deres banker og i sidste ende føre til en finansiel krise, fordi banker risikerer at gå konkurs eller have i økonomisk uføre. Det kan igen føre til, at bankerne tøver med at låne penge ud, hvilket endeligt kan dræbe den økonomiske aktivitet i samfundet.

Hvad skyldes inflationen?

Som Pengejournalen tidligere har beskrevet, så skyldes inflationen i Europa og USA flere ting, herunder den hurtige genåbning efter coronakrisen, en meget lempelig pengepolitik fra centralbankerne og krigen i Ukraine, som bl.a. førte til en stigning i gaspriserne, fordi Rusland begrænsede eksporten af gas til EU. Siden er gaspriserne dog faldet til niveauet før krigen i Ukraine.

Derudover skal man huske på, at inflationen i Danmark i høj grad er præget af udviklingen i Europa. Det skyldes især, at Nationalbanken i Danmark ikke fører en selvstændig rentepolitik, fordi vi fører fastkurspolitik over for euroen.

Hvilket vil sige, at de korte renter i Danmark i høj grad afspejles af den pengepolitik, som Den Europæiske Centralbank fører, da ECB’s rentesats har betydning for, hvilke ind- og udlånssatser banker og realkreditinstitutter herhjemme opererer med. Sagt mere enkelt betyder det, at den danske stat groft sagt er bundet på hænder og fødder, når det kommer til at bekæmpe inflationen. 

Hvis du vil vide mere… 📖

• Pengejournalen har løbende sat fokus på den høje inflation og dens effekt på samfundsøkonomien og finansmarkederne.

• Her hos Pengejournalen kan du læse, hvorfor priserne er steget så meget, som det er tilfældet. Og i denne artikel af Pengejournalen kan du blive klogere på, hvad man kan investere i, når inflationen er høj.

• Her kan du læse mere om, hvad statsministeren og andre topfolk i dansk politik tjener.

• Er du på udkig efter billigere el, så kan du i denne opgørelse af Pengejournalen blive klogere på, hvordan du kan spare penge ved at benytte det billigste el-selskab.

• Ønsker du gode råd til, hvordan du kan spare penge på benzin, kan du læse denne artikel af Pengejournalen.

• Er du interesseret i at vide mere om, hvordan man kan spare penge på sit madbudget, så har Pengejournalen skrevet en guide med 10 gode råd.

Konklusion 👇

• Inflation er et udtryk for generelle prisstigninger på varer og tjenesteydelser, og inflationen måles konkret ved inflationsraten, som er et udtryk for den procentvise stigning i inflationen i en periode på 12 måneder.