2 smarte metoder til at slippe af med gæld

You are currently viewing 2 smarte metoder til at slippe af med gæld
Denne side indeholder links til vores partnere. Pengejournalen kan modtage kompensation, når der klikkes på et link.

Dyr gæld kan skabe problemer i enhver privatøkonomi, og derfor er der mange fordele ved at få nedbragt den hurtigst muligt. Her er der gode råd at hente i forhold til, hvordan man kommer hurtigst muligt af med dyr gæld og bevarer optimismen undervejs, mens man afdrager på sine lån.

Resume 💡

  • Der findes mindst to gode metoder til at afvikle gæld. Den ene metoder tager udgangspunkt i, hvor høj renten er på de forskellige lån. Den anden metode tager udgangspunkt i størrelsen på de enkelte lån. Den første metode er mest rational, men hvilken metode der er mest fordelagtigt for den enkelte, afhænger af personlige præferencer.

Sådan bliver du gældfri hurtigst muligt

Har du en række lån, der hvert år koster dig en formue i renter og gebyrer? Den gode nyhed er, at du ikke står alene, og den anden gode nyhed er, at der er hjælp at hente.

Hvis du har dyre lån med høje rentesatser, der hvert år gør indhug i din økonomi, så er det en god idé at få gjort noget ved det. Det kan være alt fra billån, forbrugslån eller ligefrem kviklån, der gør ondt i økonomien.

Hvilken gæld skal man betale først?

Det er vigtigt at have struktur på sin gældsafvikling, da man ellers risikerer at betale flere renter og gebyrer end nødvendigt.

Her vil vi præsentere to metoder til at skaffe gælden af vejen. Om man ønsker at benytte den ene eller anden metode, afhænger af personlige præferencer. Det vigtige er, at man får valgt en strategi og så sætter alt ind på at komme af med gælden.

Rent rationelt er det bedst at betale de lån, som har de højeste renter, af først

Start med lånene med de højeste renter

  • Metode 1: Den første metode er den mest rationelle. Metoden tager udgangspunkt i, at man betaler mest af på den gældspost, hvor renten er højest.

Eksempel: Vi forestiller os en person med disse gældsposter:

  • Et forbrugslån på 100.000 kr. til 10 pct. i rente
  • Et billån på 50.000 kr. til 5 pct. i rente
  • Et studielån på 75.000 kr. til 2,5 pct. i rente
  • Et realkreditlån på 3,5 mio. kr. til 1 pct. i rente

Hvis man skal følge ovenstående metode, skal man sørge for, at man betaler mindst muligt af, dvs. betaler den lavest mulige ydelse, på alle lån fraregnet det lån med den højeste rente, altså her forbrugslånet på 100.000 kr. til 10 pct. i rente. På det lån med den højeste rente skal man så sørge for at afdrage alt det, man overhovedet kan hver måned.

Når forbrugslånet i dette eksempel så er afviklet, går man all in på billånet, dernæst studielånet, inden man til sidst går i krig med sit boliglån. (Om det giver mening at afdrage hele sit realkreditlån, er en lidt mere kompliceret diskussion, så det er blot taget med for illustrationens skyld.)

Hvis man har forbrugslån med høje renter, kan det for mange give mening at indhente et tilbud på et samlelån hos eksempelvis den danske finanstjeneste Lendo, der sammenligner og giver tilbud lån på tværs af 18 banker.

Få blod på tanden ved at starte med de små lån

  • Metode 2: Denne metode er ikke den mest rationelle, hvis man alene ser på, hvor meget renteudgifterne løber op i. Men for nogen er den mere motiverende, og er det, der skal til, for at man får bugt med sin dyre gæld.

I modsætning til den første metode tager denne metode udgangspunkt i størrelsen på lånene. Hvis man følger denne metode, skal man ikke betale lånene med højeste renter af først. I stedet tager betaler man de mindste lån af først, mens man skal afdrage mindst muligt på alle de øvrige lån (men dog stadig overholde lånenes betingelser.)

Det er en metode, som den privatøkonomiske ekspert Dave Ramsey kalder snebolde-metoden.

I ovennævnte eksempel skal man altså gå all in på at betale billånet på de 50.000 kr. af først, inden man går over studielånet på 75.000 kr., siden til forbrugslånet på de 100.000 kr. af, inden man til sidst kan fokusere mest muligt på realkreditlånet.

Denne metode øger de samlede renteudgifter, men for nogen giver det blod på tanden, at man alt andet lige hurtigere får nedbragt antallet af sine lån og kreditorer, altså dem man skylder penge til.

Er det godt at være gældfri?

Hvis man har lån med høje renter, gør man klogt i at få nedbragt sine lån. Det skyldes, at dyr gæld kan vokse hurtigt som følge af renters rente-effekten. Det vil sige, at man ikke alene betaler renter af det oprindelige lånebeløb, også kaldet hovedstolen. Man betaler også renter af de renter, der løber på gælden. Og det kan betyde, at renterne i værste tilfælde ender med at vokse sig større end det oprindelige lånebeløb.

Det er vigtigt at komme af med dyr gæld.

Men ikke al gæld er dårlig gæld. Eksempelvis har de fleste boligejere et lån til deres bolig, og dermed kan gæld være med til at indfri drømme. Hvis man har er boliglån, er det heller ikke sikkert, at det giver mening at afdrage mest muligt på det.

Nogle eksperter anbefaler ligefrem, at man undlader at afdrage på boliglånet for at investere. Hvis du gerne vil blive klogere på det, kan du læse Pengejournalens artikel om netop det emne, mens Pengejournalen også tidligere er dykket ned i, om der findes en sikker investering, hvor man ikke løber nogen risiko?

Konklusion

  • Om man skal vælge den ene eller anden metode, er et spørgsmål om personlige præferencer.
  • Den første metode er den mest økonomisk rationelle, men den anden metode kan give et motivationsboost, da man hurtigere får nedbragt antallet af lån.