Har din indkomst for 2023 udsigt til at nærme sig topskattegrænsen, så kan du undgå at betale topskat – i hvert fald af noget af din løn – hvis du indbetaler til en ratepension eller ophørende livrente. Her ser vi nærmere på, hvordan det fungerer.
Resumé💡
Hvis man gerne vil undgå at betale topskat, kan man indbetale op til 60.900 kr. på en privat ratepension i 2023. Hvis det er arbejdsgiveren, der indbetaler, er der fradrag op til 66.196 kr. i 2023. Man kan ifølge Nordea her og nu spare op til 52,5 pct. i skat af det beløb, man ellers ville have betalt topskat af.
Slip for (noget af din) topskat ved at betale ekstra ind til pension
Topskattegrænsen i 2023 rammer, hvis man tjener mere end 618.370 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Helt konkret så betyder det, at man skal betale 15 pct. i topskat af indkomst over de 618.370 kr.
Der er dog mulighed for at slippe for at betale topskat, hvis man har en årsindkomst i nærheden af topskattegrænsen. Og for dem, som tjener markant mere, kan man slippe billigere i topskat, hvis man er parat til at øge sin pensionsindbetaling.

Inden vi dykker ned i, hvordan reglerne helt præcist er sat sammen, så lad indledningsvist slå fast, at topskattegrænsen løbende er blevet hævet i de senere år. Der skal altså mere til, før man skal betale topskat, og det er værd at have for øje, før man øger sin pensionsindbetaling.
(Artiklen fortsætter under tabellen…)
Årstal | Topskattegrænse målt efter am-bidrag |
Topskattegrænse i 2023 | 568.900 kr. |
Topskattegrænse i 2022 | 552.500 kr. |
Topskattegrænse i 2021 | 544.800 kr. |
Topskattegrænse i 2020 | 531.000 kr. |
Topskattegrænse i 2019 | 513.400 kr. |
Kan man undgå at betale topskat ved pensionsindbetaling?
Lad os først slå det klart. Skattesystemet er ikke tilrettelagt sådan, at man kan undgå at betale topskat, hvis man har en meget stor indkomst på flere mio. kr. om året.
Men for topskattebetalere er det altid muligt at slippe billigere i topskat i kroner og øre, ligesom de skatteydere, som kun tjener lidt mere end topskattegrænsen, helt kan slippe for at betale topskat.
Indbetaling til privat ratepension eller ophørende livrente
- Nu ser vi nærmere på, hvordan det kan lade sig gøre. Det skyldes, at man kan indbetale op til 60.900 kr. i 2023 på en privat ratepension eller ophørende livrente. Hvis man gør det, er der fuldt fradrag for indbetalingen. Det betyder, at hvis man eksempelvis har udsigt til at tjene 650.000 kr. i 2023, og man indbetaler 50.000 kr. til en privat ratepension, så bliver man kun beskattet af de 650.000 kr., og dermed holder man sig under topskattegrænsen i 2023 på de 618.370 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.
Indbetaling til arbejdsgiveradministreret ratepension eller ophørende livrente
- Hvis det er en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, er fradraget højere. Med arbejdsgiveradministreret ordning så menes det blot, at det er din arbejdsgiver, som står for at indbetale til din pensionsordning, hvilket typisk sker en gang om måneden i forbindelse med din lønudbetaling. Hvis det er arbejdsgiveren, der indbetaler, er der fradrag op til 66.196 kr. i 2023, skriver f.eks. Nordea og Jyske Bank.

Ratepensioner og ophørende livrenter beskattes senere
Ifølge Nordea kan en indbetaling en ratepension give dig op til ca. 52,5 pct. i skattebesparelse her og nu af det beløb, du ellers ville skulle have betalt topskat af. Men mens du slipper for at blive beskattet af, når du indbetaler til ratepensionen, så beskattes pengene, når de engang skal udbetales, når du går på pension.
Afhængig af hvor mange penge du har i pensionsopsparing – og hvor høj topskattegrænsen er til den tid – er det imidlertid ikke sigt, at du skal betale topskat, når du får pengene udbetalt i pension. Medmindre du har en rigtig stor pensionsopsparing, vil mange typisk få mindre udbetalt om måneden til sig selv sammenlignet med, når man er på arbejdsmarkedet.
Undgå at betale skat to gange
Mens nogen kan have gavn af at indbetale ekstra til f.eks. en ratepension, skal man passe på, at man ikke kommer til at betale skat to gange. Det er således afgørende, at man holder sig inden for beløbsgrænsen på de 60.900 kr. i 2023, hvis man vil undgå at risikere at betale skat to gange.
Ratepensioner beskattes som nævnt også, når de bliver udbetalt. Mere konkret så betyder det, at hvis ens indbetaling til f.eks. en privat ratepension overstiger de 60.900 kr., så kan vil det overskydende beløb potentielt blive beskattet to gange, da der først er blevet betalt indkomstskat af lønindtægten, da den blev udbetalt, samtidig med at der vil blive betalt skat af pensionen, når den gang udbetales.
Det skyldes, at når man betaler mere ind end beløbsgrænsen på de 60.900 kr., så er der ikke fradrag for indbetalingen, hvilket altså vil betyde, at man har betalt skat af de samme penge to gange.
Hvis du vil vide mere… 📖
- Her kan du læse mere om, hvordan du beregner din løn efter skat.
- Nærmer du dig topskattegrænsen, kan du her blive klogere på, hvor topskattegrænsen ligger i 2023, mens vi i denne artikel ser nærmere på, hvornår man får penge tilbage i skat i 2023, hvis man har penge til gode.
- Topskatten for 2024 er ikke lagt fast endnu, men Pengejournalen har tidligere dykket ned i, hvordan topskatten i 2024 har udsigt til at blive skruet sammen.
- Pengejournalen har også tidligere beskrevet, hvor mange danskere som betaler topskat i 2022 og 2023?
- Du kan også blive klogere på, om topskat er noget, man betaler af hele sin lønindkomst eller blot en del af lønnen.
- Vil du gerne blive klogere på skatteforhold for din pension, ser vi i denne artikel bl.a. nærmere på skattereglerne for aldersopsparing.
- Skat betaler man som boligejer også af sin bolig, og på det område har Pengejournalen udarbejdet en liste over, hvor stor grundskylden er i alle landets kommuner, og du kan også blive klogere på, hvor stor en skatteværdi som rentefradraget på boliggæld har.
Konklusion 👇
- For at undgå at betale topskat kan man indbetale op til 60.900 kr. på en privat ratepension i 2023 og få fradrag for indbetalingen. Ved en arbejdsgiveradministreret pensionsordning er loftet en anelse højere.