I radioen, på tv og i netaviserne kan man ofte blive klogere på eksperters bud på, hvordan alt fra aktie- til boligmarkedet kommer til at udvikle sig i den kommende tid. Et godt råd er dog at forholde sig kritisk til eksperternes forudsigelser, for historien viser, at det er svært at spå om fremtiden.

Resume

Selvom velmenende eksperter ofte kommer med forudsigelser om udviklingen på finansmarkederne, gør man klogt i som privat investor at forholde sig kritisk til, hvad der bliver sagt.
Eksperterne tager ofte fejl, og porteføljeforvalteres præstationer viser, at det er meget svært at forudsige, hvilke aktier der klarer sig bedst.

Vær kritisk over for eksperters forudsigelser

En dag går sjældent uden, at eksperter og andre finansielle iagttagere spår, hvordan renten, boligpriserne, aktiemarkedet og andre aktiver vil udvikle sig.

I årevis har danske økonomer sagt, at renten ikke ville blive lavere. Lige modsat er det gået, i og med renten løbende er faldet i årene efter finanskrisen. Det har haft den konsekvens, at de boligejere, som har haft flekslån med løbende rentetilpasning, har betalt markant mindre i rente til realkreditselskaberne, end de kunder som har haft et fastforrentet lån. Også boligprisernes udvikling, senest under coronakrisen, har mange eksperter haft svært ved at ramme.

På samme måde viser talrige undersøgelser, at aktivt forvaltede fonde i gennemsnit ikke kan slå markedsudviklingen. Alligevel fylder aktiestrateger og forvalteres beretninger om, hvorvidt aktiemarkedet skal op eller ned, forbløffende meget i erhvervsnyhederne.

Naturligvis giver det mening at have uddannede folk til at kommentere på markederne og samfundsøkonomien. Man skal dog være meget varsom med ukritisk at tage deciderede spådomme for gode varer og uden videre investere på baggrund af aktietips.

Hvis en ekspert eller forvalter vitterligt har et særlig godt tip om en aktie, vil det alligevel lynhurtigt blive regnet ind i kursen, og så er værdien væk. Man skal desuden være opmærksom på, om vedkommende selv ejer aktien og dermed har et incitament til at tale aktien op. Det samme gælder alle de aktieråd, som uddeles af særligt private investorer på sociale medier.

Svært at slå markedet

At det er svært at forudsige udviklingen på finansmarkederne skyldes næppe, at eksperterne ikke er dygtige. Det er simpelthen, fordi der er så mange faktorer i spil, når man skal forudse renten eller en akties udvikling.

Hvis vi tager aktier som eksempel, er det således ikke alene virksomhedens præstationer, som investorerne bedømmer. Værdiansættelsen afhænger f.eks. ofte også i større eller mindre grad af udviklingen i den branche, som virksomheden befinder sig i, analytikernes syn på virksomheden og af myndighedernes tiltag og regulering samt centralbankernes pengepolitik.

Og i sidste ende er det så opfattelsen af alt den information blandt investorerne, dvs. købere og sælgere af en given aktie, som bestemmer, hvad en virksomheds aktie skal koste.

Væddemål med verdens bedste investor

I 2007 udbød en af verdens dygtigste investorer, amerikaneren Warren Buffett, et væddemål, som illustrerer, at selv de klogeste hjerner på Wall Street har svært ved at skabe et afkast, som slår den generelle markedsudvikling.
Warren Buffett var kritisk over for hegdefondeindustrien, som ifølge den kendte investor tager sig alt godt for betalt i forhold til de afkast, som de skaber til deres investorer.

En hedgefond er blandt andet karakteriseret ved, at den både kan spekulere i, at markedet og bestemte aktiver, såsom aktier, råvarer, valutaer og indeks, stiger og falder i værdi, mens den også kan geare investeringen, dvs. øge investeringens omfang ved at låne penge til formålet. Flere hedgefonde kræver typisk 2 pct. i gebyr af de investerede midler plus 20 pct. af alt afkast over et vist benchmark, den såkaldte 2 og 20-model.

Buffett mente, at det amerikanske aktieindeks S&P 500, hvor 500 store amerikanske virksomheder er noteret, ville klare sig bedre end en nøje håndplukket portefølje af hedgefonde over en tiårig periode, efter omkostningerne var betalt. Det var svært for Buffett at finde en, der ønskede at tage imod udfordringen.

Men en dag accepterede investeringsselskabet Protégé Partners LLC og medstifter Ted Seides væddemålet. Warren Buffett og investeringsselskabet væddede 1 mio. dollar om, hvem der ville få ret. De indgik væddemålet kort før, at finanskrisen for alvor begyndte at rase i 2008, hvor de globale aktiemarkeder faldt voldsomt i værdi.

Finanskrisen betød, at Warren Buffett kom dårligt fra start. Aktieindekset S&P 500 tabte hele 37 pct. i værdi i væddemålets første år i 2008, mens Protégé Partners LLC’s fem udvalgte hedgefonde i alt begrænsede tabet til minus 23,9 pct. Til trods for den dårlige start indhentede Warren Buffetts sats på S&P 500 dog hedgefondene efter fire år, og i de følgende år udbyggede Warren Buffett yderligere sin føring.

Ved udgangen af 2016 havde Buffetts indeksfond skabt et gennemsnitligt årligt afkast på 7,1 pct. mod blot 2,2 pct. hos de hegdefonde, som Protégé Partners LLC nøje havde udvalgt. Allerede otte måneder før de formelt skulle opgøre væddemålet, i maj 2017, erkendte finansmanden Ted Seides i et indlæg hos finansmediet Bloomberg, at han havde tabt til Warren Buffett. Ted Seides forklarede sig med, at de færreste havde kunnet forudse centralbankernes meget lempelige pengepolitik efter finanskrisen, som gav de globale aktiemarkeder kraftig medvind, men ikke desto mindre tabte han klart væddemålet.

Aktiv eller passiv forvaltning?

De færreste almindelige private investorer har mulighed for at investere i en hedgefond, fordi det typisk kræver, at man stiller med store beløb og binder pengene i en vis periode.

Når eksemplet alligevel er særdeles illustrativt, er det, fordi det viser, at selv nogle af klogeste hoveder i investeringsverdenen har svært ved at slå den generelle markedsudvikling, når man opgør afkastet efter omkostninger. Ted Seides og Warren Buffetts væddemål var arketypen på to former for investering, som vi allerede har snust lidt til: aktiv og passiv investering.

Den aktive model er den, hvor eksempelvis pensionsselskaber, investeringsforeninger eller hedgefonde forsøger at slå markedsudviklingen mod en merbetaling i form af højere gebyrer, mens passiv investering dækker over investeringsfonde, eksempelvis indeksfonde eller ETF’er (Exchange traded funds, dvs. børshandlede fonde), der passivt følger udviklingen via eksempelvis bestemte indeks.

En af fordelene ved passiv investering er, at det er meget billigere end aktivt forvaltede investeringsfonde, hvor porteføljeforvalterne skal honoreres gennem højere gebyrer, men omvendt skal man stille sig tilfreds med markedsafkastet. En af de første kritikere af aktiv investeringsforvaltning var økonomen og forfatteren Gordon Makiel, som blev verdenskendt for bogen “A random walk down Wall Street,” som blev udgivet 1973, men siden er genoptrykt i adskillige nye oplag. Gordon Makiel blev kendt for sin hypotese om, at aber, der kaster dartpile efter tilfældige aktier i aviserne, kunne klare sig lige så godt som professionelle aktieforvaltere.

Selvom det var sat på spidsen, har udviklingen efterfølgende vist sig, at man som investor virkelig skal holde øje med, hvad man betaler i omkostninger, og om de høje investeringsgebyrer skaber tilfredsstillende afkast. I 2009 fandt de to forskere Kenneth French og Eugene Fama på baggrund af en undersøgelse fra årene 1986 til 2006, at kun lidt mere end 2 pct. af 3156 amerikanske porteføljemanagere havde bevis for, at de over en længere periode kunne slå den generelle markedsudvikling.

“Disse porteføljeforvaltere er sikre på at få flere topbedømmelser fra pressen og ratingbureauer, og de er sikre på at blive oversvømmet med penge fra investorer,” skrev de to forskere, men tilføjede, at med så stort et datamateriale vil der altid findes outliers, der lige så vel kan skyldes ren og skær tilfældighed.

Væddemålet mellem Ted Seides og Warren Buffett viste også, at selvom Buffett kom dårligst fra start på grund af finanskrisen, så indhentede han hurtigt den aktive forvalter ved at satse på et indeks.

Og så viste det, at selv de dygtigste investeringsfolk har svært ved at vide, hvad der vil ske på markederne i fremtiden. Mens man sagtens kan bruge aktieanalyser og investeringstips som inspiration og baggrundsviden, så er det vigtigt, at man selv sætter sig ind i tingene og laver sin egen research. Eller alternativt følger Warren Buffetts tip til private investorer om at spare op i passive investeringsfonde. Hvis du gerne vil vide mere om simpel investering, kan du læse Pengejournalens store begynderguide.

Konklusion

Det er naturligt, at der er eksperter i finansverdenen, som forsøger at analysere markedsudviklingen, og det er fint at hente inspiration og baggrundsviden herfra. Men det er særdeles svært at spå om fremtiden på investeringsmarkederne, og derfor er det et godt råd altid at forholde sig kritisk, når eksperter forsøger at forudsige f.eks. udviklingen i en given aktie.
Opsummerende kan man også sige, at kigger man over længere tidshorisonter, peger mange studier på, at passivt forvaltede fonde i gennemsnit klarer sig bedre end de fleste aktivt forvaltede fonde. Og de aktive investeringsfonde, som historisk har slået markedet, fortsætter ikke nødvendigvis med at slå den generelle markedsudvikling.